• Industrilakering

Vi lakerer på det meste…

Lak til både små skruer og store konstruktioner
Industrilakering hos LAKexperten dækker over en bred vifte af specialiserede lakeringsopbygninger. Vi lakerer groft sagt på alle flader. Fra de små skruer til de store stålkonstruktioner. Ting med ukurante vinkler og afvigende størrelser. Vi tilbyder både våd- og pulverlakering afhængig af, dine behov. Om du har et enkelt emne eller en serieproduktion er underordnet. Vi kan klare opgaven, og vi gør os lige umage hver gang. Vi har lang og bred erfaring indenfor vores felt. Det betyder, at vi kan finde den lak opbygning, der egner sig bedst til opgaven. – Uanset om dit emne til daglig befinder sig til lands, til vands eller i luften.

Vådlakering

En høj grad af finish
Vådlakering bruges primært til plast, stål og aluminium. Vores erfaring er, at det er den ideelle løsning til både små og store emner og konstruktioner. Efter lakeringen vil emnerne fremstå med en meget høj grad af finish. Vådlakering er en optimal løsning til produkter, der ikke kan tåle høje temperaturer og produkter, som kræver særlig håndtering for eksempel pga. vægt eller størrelse.

Brug os som sparringspartner
Med mange års erfaring indenfor industrilakering rådgiver vi gerne om behandlingstyper og farvevalg, så overfladen får præcis den karakter og finish, som du ønsker. Metallic, mat, med eller uden struktur.

Vidste du:

  • Vi tilbyder også lakering med fødevarecertificering til f.eks. vandbeholdere.

Sandblæsning

Sandblæsning fjerner maling og rust
Sandblæsning er som regel en vigtig del af lakeringsprocessen. Det er en højeffektiv og meget anvendt metode til at fjerne gammel maling og rust, som også gør emnet klar til den efterfølgende overfladebehandling. Sandblæsning sikrer desuden optimal vedhæftning og den rigtige korrosionsklasse (beskyttelse mod nedbrydning).

Vi sandblæser:

  • Industriprodukter
  • Storvogne
  • Industriemner, som ikke tåler slyngrensning